Så blev det mandag

Så sidder jeg lige og finpudser det materiale, jeg skal sende til Marianne i dag senest kl 12.

Når jeg er færdig vil jeg nok holde en kort pause, og hvis jeg ikke bliver afbrudt af arbejde, så vil jeg nok gå i gang med at modificere mit teorikapitel, da jeg nu har et meget klarere billede af, hvad det er, der skal foregå. Det burde ikke tage mere end to uger, at modificere det fuldstændigt. Startskuddet lyder nok senere i denne uge

Nå ja. Jimmi har ferie i denne uge, så der kommer nok gnidninger, når han begynder og kede sig og bliver sur over, at vi ikke “skal nogen steder hen” i hans ferie. Too bad, siger jeg bare. Han har ikke råd til at invitere mig et sted hen, og jeg har ikke råd (både tids- og pengetidsmæssigt) til at holde fri. Så må han sgu finde en anden at holde ferie med.

Glæder mig til vejledningsmøde i morgen

Endelig…!

Hurra hurra hurra!

Så blev mit undersøgelsesdesign endelig færdigt, og jeg fik endda også finpudset min problemformulering

I morgen inden kl 12:00 skal jeg sende input og diskussionsoplæg til min vejleder, som jeg skal have møde med tirsdag kl 11:00 – 12:30. Selve diskussionsoplægget kommer nok mest til at omhandle, hvordan jeg bedst analysere kvaliteten i processen hos mine respondenter, samt hvordan jeg hurtigst muligt får skrevet det her l**t færdigt.

I morgen står den altså på formulering af diskussionsoplæg og forhåbentlig er dette møde lige hvad jeg mangler, for at kunne komme godt i gang med analysedelen.

Resten af aftenen står på hygge, det har jeg vist fortjent!

Hul på bylden (igen igen)…

Så fik jeg endelig skrevet til min vejleder og aftalt et møde – deadline hedder stadig september og nu skal der saftsuseme arbejdes igennem.

Jeg mangler at færdiggøre mig transskriptionsdesign, og det skal ligge færdigt i dag inden kl 18:00. Dernæst skal hele undersøgelsesdesignet printes ud og gennemgås (læses højt) for at finde frem til eventuelle mangler.

Holding one’s ground when the going gets tough

Så kom den endelig – den alvorlige snak, som jeg har gået og ventet på. Den slår aldrig fejl. Snakken om det springende punkt, og, med frygt for at lyde pessimistisk, sandsynligvis også dette parforholds dødsstød nogle år ude i fremtiden…

Det er så sandt, som det er sagt: Det kræver svære valg at være selvstændig og at ville… alt er bare lidt hårdere, når man ikke har noget sikkerhedsnet, og når man vælger den usikre vej.

Det passer altid med omkring 2 år inde i parforholdet, før min bedre halvdel finder ud af, at det altså ikke bare er en dille i mit hovedet, som nok skal gå over, når jeg siger, at jeg er karrierekvinde – det har jeg lagt klart ud fra starten, og alligevel kommer det gang på gang som et chok for min bedre halvdel. Eneste forklaring må være, at de tror de kan “konvertere” mig til husmor med tiden og dræbe mit “drive”…

Jeg ved godt, at langt langt langt de fleste kvinder har et meget stort omsorgsgen og i højere grad end mænd har et “pleaser-gen” og føler ansvar over for fx rengøring, madlavning, tøjvask, altså at få hverdagen til at fungere – ikke kun for sig selv, men også for ens partner – og tit uden tak. Som min kæreste sagde: “jamen… jeg har da aldrig været vant til at gøre sådan noget selv…“. Der er sikkert også rigtig mange mænd derude, som føler, at de hjælper rigtig meget til derhjemme, men der vil stadig ikke være tvivl om, at disse mænd ville blive overbebyrdede, hvis arbejdsfordelingen tog en drejning på 180 grade, og rollerne blev byttet om. Under min mors sygdom, mens hun var indlagt, gik det op for min far, hvor meget min mor egentlig laver…. han var rystet og snakkede faktisk ikke om andet.

Jeg ved, hvad jeg vil. Det er ingen hemmelighed at det med fx børn kræver, at den ene af parterne gør et større offer end den anden. Og hvis det nogensinde sker, at det med børn bliver aktuelt (det bliver ikke på min opfordring!!), så kan jeg sige uden at blinke, at jeg ikke bliver den, der ofrer mig rent karrieremæssigt. Det bliver også min kæreste, som må plage om børn. Det bliver min kæreste, der må ofrer sin karriere (han er leder). Det bliver min kæreste, der skal tage det største ansvar i husholdningen og planlægningen af hverdagen (hente, bringe, madpakke, pakke skoletasker mv.). Alt i alt bliver det min kæreste, der må gøre det største offer, hvis han virklige ønsker at få børn (med mig). Og hvorfor er det egentlig også så slemt, at jeg har det på den måde? – det skal jeg sige dig, det er fordi jeg er kvinde…. hvis jeg var mand, ville det næsten være en helt naturlig rollefordeling, ikke sandt? Hvis jeg var mand, var det ikke specielt mærkeligt, at det var min kæreste, der plagede om børn, eller at det var hende, der tog den største tørn i hjemmet.

Længe leve ligestilling! Nej vent… det tager jeg i mig igen. Længe leve frihed til at vælge selv!!!

Min kæreste foreslog ved denne første alvorlige snak en clean 50:50 fordeling af arbejdet mht. børn…. men indtil vi når omkring 70:30, er børn fuldstændig udelukket. I have to stand my ground – ellers kan jeg sgu lige så godt smide håndklædet i ringen nu.

En ordentlig overhaling…

Er der noget bedre end at starte dagen med at få en ordentlig overhaling af ens festivalsbagstive kæreste, som nok har verdens dårligste hukommelse, og som har stået og hamret løs på døren midt om natten, fordi han IGEN ikke lige havde sine nøgler på sig, og som har ligget og tumlet rundt i sengen med klam ølånde, hvilket har resulteret i, at jeg nok har fået ca. 3 timers søvn i nat? Nej vel…

Jeg har først fri kl 18 i aften, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg overlever… – og det er jeg faktisk heller ikke sikker på at kæresten gør, hvis han bare tænker på at åbne munden resten af dagen!

Nå det skulle jeg lige ud med. Angående specialet, så er det helt fantastisk, at jeg er alene hjemme hele weekenden, da en hvis person har arbejdsweekend (ha ha ha ha!).

Ny update i morgen (hvis jeg da ikke når at komme i gang allerede i dag)

I medgang og modgang som man siger!

Endelig…

…har jeg fået sendt alle opgaver af sted, så nu står den (forhåbentlig) på speciale resten af dagen. Det er stadig undersøgelsesdesignet, jeg skal have færdiggjort.

Fødselsdagstamtam i weekenden gik rigtig godt.

Psssst. Vores flytning sker den. 29., 30. og 31. maj. Internettet bliver flyttet fredag den 29.

Endnu en ufrivillig overspringshandling.

Drukner i arbejde – er det skidt?

Så gik der lige et par dage, hvor jeg ikke har fået skrevet på bloggen. Jeg er blandt andet blevet kontaktet af et nyt bureau, som gav mig en opgave samtidig med, at mine trofaste kunder bombarderede mig med opgaver. Det er jo både godt for firmakontoen og skidt for specialet, men sådanne situationer, må jeg altså regne med.

Jeg mangler stadig at få skrevet til min vejleder samt at lave sidste halvdel af undersøgelsesdesignet. Eftersom jeg er nødt til at holde fri (næsten) hele weekenden, da kæresten bliver 30 og i sidste øjeblik har lavet en masse planer, så ser det ud som om, at undersøgelsesdesignet desværre ikke bliver færdigt til tiden – øv bøv altså

Jeg vil dog gøre alt, der står i min magt, for at få trumfet et par timers arbejde igennem søndag.

Ny deadline: Fredag i uge 21!

Go go go!

Av min hals…

I dag har jeg været ude på skolen til 2 møder og fandt ud af, at min vejleder faktisk allerede er kommer hjem…. hmmmm! – Ikke at det egentlig ændrer noget, men jeg må nok hellere lige få skrevet til hende.

Desuden har jeg fået ondt i halsen og er tung i hovedet, jeg kunne godt mærke det, da jeg stod op, men jeg troede, det ville forsvinde igen.

Jeg tager det lidt roligt i dag. Målet er at få skrevet en side i aften, mens kæresten er på arbejde, men en halv side er også fint omstændighederne taget i betragtning. Derudover står den kun på lasagne og sengehygge i aften… godt man har en bærbar.

Tror jeg skal have noget varmt at drikke nu…

Dag 2

Det ser ud til, at der kom hul på bylden i går. 2 sider – hvabehar’?

Jeg har valgt at lægge ud med at skrive mit undersøgelsesdesign om, så det passer til min nye problemformulering. Der er så godt som intet fra det gamle undersøgelsesdesign, der kan genbruges, og det er vist godt det samme, for det var noget af det allerførste, jeg skrev på specialet, og kvaliteten er noget diskutabel.

Ifølge mine beregninger må undersøgelsesdesignet ikke fylde mere end 10 sider – altså 10 x 2200 anslag uden mellemrum.

I dag har jeg brugt hele formiddagen på at lave en oversættelse færdig for tøjmærket Esprit, som jeg skal aflevere på tirsdag. Resten af dagen, foruden en pause på en lille time, som jeg tager nu for at slå mave, skal stå i specialets tegn. Målet er at få skrevet mindst 2 sider mere på undersøgelsesdesignet.

Deadline for undersøgelsesdesignet er sidst i uge 20.

[...]

Klokken er nu 13:44 og jeg har fået skrevet 1500 anslag og er så småt med at nærme mig dagens første sorte hul. Det er i sådanne situationer, jeg normalt tyr til overspringshandlinger. Men de må altså vente, til jeg har skrevet lidt over en side mere.

For et par minutter siden fik jeg et opkald fra kæresten. Opkaldet handlede om noget så åndsvagt, som hvad vi skal have at spise i aften, selvom jeg allerede har forklaret ham det hele 3 gange i går aftes. Jeg begriber ikke, hvordan man kan have så dårlig hukommelse, eller hvorfor et sådant opkald kan hidse mig op, men det gør det nu engang altså. Hvad har jeg så lært af det? – Telefonen skal være slukket eller på lydløs, når jeg skriver speciale – og det er hermed gjort!

Mht. det dobbelte undersøgelsesdesign så er jeg kommet til det sted, hvor jeg skal redegøre for min dataindsamling. Forhåbentlig går det nemmere med at få skrevet den sidste side efter dette input på bloggen…

Jeg ønsker mig knæk og bræk!

Seriøs specialedag nr. 1

Efter læsning i utallige bøger må jeg sande, at jeg nok er nødt til at føre seriøs dagbog over mit speciale, hvis det nogensinde skal blive færdigt. Det er hermed initialiseret!

Kort fortalt har mit speciale stået i stampe i snart 2 år nu. I mellemtiden er jeg flyttet fra Århus til Horsens, har fundet sammen med min kæreste Jimmi, har startet selvstændig virksomhed op og været igennem en hård periode i forbindelse med min mors sygdom – samt lavet et væld af overspringshandlinger af de virkelig grumme af slagsen…

Intet af det ovenstående er dog en undskyldning for ikke at gennemføre mit studie ved at aflevere mit speciale. Med et gennemsnit på 9 på et virkelig hårdt og sjældent kandidatstudie er det fuldstændig vanvittigt, at stoppe op og give op lige før man når målstregen og sin statsautorisation.

I forsøget på at få ny inspiration har jeg valgt at skrive min problemformulering om, mens min vejleder Marianne holder et semester fri i USA. Hun vender tilbage til september, og jeg håber at kunne præsentere hende for et – i det store hele – færdigt speciale til den tid. Jeg har altså omkring 4 måneder at gøre godt med. Min nye problemformulering burde gøre hele processen noget nemmere, da den ikke omfatter nær så meget, som den oprindelige.

I dag, mens Jimmi, Musse og Sarah er i Holstebro i svigermors nye bil for at besøge Tanja, starter jeg ud med at revidere mit undersøgelsesdesign. Som sagt har jeg skrevet min problemformulering om, så der er en masse, der skal revideres og skrives om, men desværre – eller hedder det heldigvis? – også en masse ny tekst, der skal forfattes.

Dette er den sidste krampetrækning for at få det hele til at lykkes…

Ønsk mig held og lykke!